Syn og skøn ved domstolene

Syn og skøn er også noget, der kan bruges som bevis i forbindelse med en retssag. Hvis en part i en retssag ønsker syn og skøn, kan de anmode om det. Det er den part, som beder om syn og skøn, der også skal betale for det. Vedkommende part skal også fremsætte de spørgsmål, som han eller hun gerne vil have besvaret, hvilket kaldes for skønstemaet, som naturligvis skal have relevans i forhold til sagen. Modparten får mulighed for at kommentere på skønstemaet.

Skal der være syn og skøn, så udnævner retten den person, der skal stå for det. Det er altid en fagperson, som bliver stillet en række spørgsmål skriftligt. Syn- og skønsmanden besvarer også skriftligt i form af en syn- og skønserklæring. Ved selve besigtigelsen har begge parter mulighed for at være til stede, og de har da også mulighed for efterfølgende at stille supplerenddownloade spørgsmål til syn- og skønserklæring.
Det er domstolene, som fastsætter syn- og skønsmandens honorar, ligesom de også fastsætter den foreløbige fordeling af denne udgift mellem de to parter i form af en afgørelse. Syn og skønsmanden kan desuden efterfølgende blive indkaldt til retten som teknisk vidne, hvis der er behov for at supplere rapporten yderligere.
Det er samtidig en mulighed, at parterne kan stille spørgsmål til offentlige myndigheder eller organisationer, der har en relevant viden inden for for eksempel teknik eller lægevidenskab.
Har en sag, før den kommer for retten, været gennem et klagenævn, kan der ofte være syn og skøn, der allerede blev benyttet ved denne sag. Denne rapport kan benyttes ved retten også, men en part kan også anmode om nyt syn og skøn.
Derimod kan undersøgelser og erklæringer, som en part selv har fået lavet ikke benyttes til sagen, lige som den eller de personer, som har forestået undersøgelsen ikke kan benyttes som vidner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *